Forlag: Arkiv for detaljer. Udgivelsesdag 5 december 2015
Forfatteren springer i tid og kronologi. Vi starter med hovedpersonen der lever isoleret og der fornemmes en form for vilje til sejr. Selv om vejen til sejren slet ikke kan anes og hverdagens gøremål skal gøres i den rigtige rækkefølge.
På den rejse, det er at skulle mande sig op fra hvad det må være en form for depression, og en kamp om at finde sig selv, møder vi to mennesker der betyder en stor del for bogens betydning.
Den ene, en islænding der på samme måde som vores hovedperson er i et fremmedland. Den anden er en ældre kattedame, som får brug for hans hjælp. Spørgsmålet er hvem der hjælper hvem?
Parforholdet har en væsentlig rolle, i et af bogens kapitler får kæresten lov til at være hovedperson, hvilket giver bogen et ryk opad fordi den egentlige hovedperson er lidt langsom om at træde i karakter. Heldigvis for hovedpersonens langsommelighed har forfatteren humor.
Bogen hylder hverdagens små øjeblikke.
Denne bog er til dig der elsker bøger om mennesker der finder sig selv, og tager sig sammen og til dig der elsker processen frem for målet.
En ganske fin debut af Rúni Weihe, Jeg er spændt på næste roman fra hans side.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar