FORÅRET, DER FORSVANDT
Uddrag fra Under et lag af muld © 2023 Helle Bengtsson og Forlaget mellemgaard
Helle Bengtsson har skrevet 44 digte, der rummer følelser,
og tanker om døden og de døde. Hvorfor er de der ikke mere, og ensomheden der
bliver enorm. Følelsen af at være forladt, og sur og følte sig valgt
fra, da døden blev valgt til. Døden er ubarmhjertig. Måske ikke for den der
dør, men for dem der ser på. Dem der sidder tilbage med følelserne.
Digtene handler meget om de sorte følelser der kommer når sorgen bliver stor, og alt håb forsvinder. Heldigvis findes lyset også, det smukke i livet giver genklang, og de mørke skyer forvinder imens håbet spirer. Digtene følger livet efter døden. Livet med døden, og sorgen. Sorgen over et menneske Helle Bengtsson har elsket. Døden hun selv er bange for. Døden der ikke skal være gemt, men være til stede i samtaler.
Der fremkommer også en humor i digtet Grethe Pia Sørensen, som
ikke er en afdød person, men navnet på Helle Bengtssons GPS.
Forsiden viser smukke blomster, bagsiden viser nogle blomster, der bliver lagt på jorden af en præsts hånd, og i baggrunden kan man se et menneske, der står på græsset. Man fornemmer det er ved et gravsted.
Bogen har et efterskrift, og gode råd til ens egen tid, før
den kommer, eller råd man kan dele med andre, så døden ikke forbliver et tabu.
Eller uoverskuelig når ens kære forsvinder.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar